Til vi ses igen, må Gud velsigne dig. Adios.
En livekoncert for mig er spændende på grund af al den elektricitet, der genereres i mængden og på scenen. Det er min yndlingsdel af branchen – livekoncerter.
…billedet er én ting og mennesket er noget andet…det er meget svært at leve op til et billede.
Mand, jeg var tam i forhold til, hvad de gør nu. Laver du sjov? Jeg lavede ikke andet end bare at jiggle.
Første gang jeg optrådte på scenen, skræmte det mig ihjel. Jeg vidste virkelig ikke, hvad alt det råb handlede om. Jeg var ikke klar over, at min krop bevægede sig. Det er en naturlig ting for mig. Så til manageren backstage sagde jeg: ‘Hvad gjorde jeg? Hvad gjorde jeg?’ Og han sagde ”Hvad det end er, så gå tilbage og gør det igen.
Jeg er aldrig kommet over det, de kalder sceneskræk. Jeg gennemgår det hvert show. Jeg er ret bekymret, jeg tænker ret meget på showet. Jeg bliver aldrig helt tryg ved det, og jeg lader ikke folk omkring mig blive fortrolige med det, idet jeg minder dem om, at det er et nyt publikum derude, det er et nyt publikum, og de har ikke set os før. Så det skal være som første gang, vi går videre.
Vi laver to shows om aftenen i fem uger. Mange gange går vi ovenpå og synger til dagslys – gospelsange. Vi er vokset op med det…Det giver dig mere eller mindre ro. Det gør mit.
Da jeg var barn, mine damer og herrer, var jeg en drømmer. Jeg læste tegneserier, og jeg var tegneseriens helt. Jeg så film, og jeg var helten i filmen. Så hver drøm, jeg nogensinde har drømt, er gået i opfyldelse hundrede gange…Jeg lærte meget tidligt i livet, at: ’Uden en sang ville dagen aldrig ende; uden en sang, en mand har ikke en ven; uden sang ville vejen aldrig bøje – uden sang.’ Så jeg bliver ved med at synge en sang. Godnat. Tak skal du have.
Kritiser ikke det, du ikke forstår. Du gik aldrig i den mands sko.
Jeg er ikke nogen helgen, men jeg har aldrig prøvet at gøre noget, der ville såre min familie eller fornærme Gud…Jeg regner med, at alt et barn har brug for er håb og følelsen af, at han eller hun hører til. Hvis jeg kunne gøre eller sige noget, der ville give et barn den følelse, ville jeg tro, at jeg havde bidraget med noget til verden.
Nogle mennesker stepper på deres fødder, nogle mennesker knipser med fingrene, og nogle mennesker svajer frem og tilbage. Jeg laver dem alle sammen, tror jeg.