Jeg er aldrig kommet over det, de kalder sceneskræk. Jeg gennemgår det hvert show. Jeg er ret bekymret, jeg tænker ret meget på showet. Jeg bliver aldrig helt tryg ved det, og jeg lader ikke folk omkring mig blive fortrolige med det, idet jeg minder dem om, at det er et nyt publikum derude, det er et nyt publikum, og de har ikke set os før. Så det skal være som første gang, vi går videre.
Første gang jeg optrådte på scenen, skræmte det mig ihjel. Jeg vidste virkelig ikke, hvad alt det råb handlede om. Jeg var ikke klar over, at min krop bevægede sig. Det er en naturlig ting for mig. Så til manageren backstage sagde jeg: ‘Hvad gjorde jeg? Hvad gjorde jeg?’ Og han sagde ”Hvad det end er, så gå tilbage og gør det igen.