Min familie er så fattig, at vi slog min fars begravelse sammen med min 50 års fødselsdag.
Det er noget af det værste ved at blive gammel. At folk tillader sig at dø før én.
Og hvad mon der sker, når man skal bort? Når livets skjorte bli´r for kort? Hvor mon den er den røde tråd? Man må for fa´n da bli´ til noed!
Der opstår en fantastisk åndløshed, fordi vi fylder vores liv med tomhed og Facebook. En nærtstående person sagde i en diskussion om Facebooks tomme kalorier med stor alvor til mig: »Jeg har 190 venner på Facebook.« Så svarede jeg: »Ja, men der er næppe én af dem, der hanker op i din kiste den dag, du skal herfra.« Hvorfor ikke bruge tiden til nogle færre og rigtige venner i den virkelige verden.
Jeg blev dødsens fornærmet over, at hun forsvandt før mig, mens hun sad ombølget af klassisk musik ved sit skrivechatol. En cerut i hånden og et glas whisky inden for rækkevidde.
Nå men, alting har en ende, og en regnorm den har to.