Vi er helt tossede med at cykle. Vi kan bare så gerne lide det.
Alt, hvad jeg fik fra van Looy og hans kammerater, var latterliggørelse, ikke et eneste råd. De var meget uretfærdige, jeg var stadig bare en naiv ung dreng. Med Peugeot, og især med Tom [Simpson], var det helt anderledes,
Der er for mange faktorer, du skal tage højde for, som du ikke har kontrol over. Den vigtigste faktor, du selv kan styre, er dig selv. Det har jeg altid lagt størst vægt på.
Han behandler cyklen som en gammel led kælling der fortjener det.
Nogle gange er det underligt at være mig. Jeg rejser rundt i verden og møder mennesker, jeg er omgivet af venner og mit liv er fyldt, men hele tiden bliver jeg konfronteret af en ung mand, jeg ikke har noget til fælles med. Han er mig, men han er ikke mig nu. Faktisk har jeg været mig nu i længere tid, end jeg var ham, men ingen vil vide noget om mig.
Cyklen har en sjæl. Hvis det lykkes dig at elske den, vil det give dig følelser, som du aldrig vil glemme.
Jeg vidste godt vi skulle køre på brosten, men jeg vidste ikke, de havde kylet dem ned fra en helikopter.
Hold kæft det blæste derude og der var også en spaniak der ikke have lært det der med at man ikke skulle pisse imod vinden. Så han pissede og jeg fik hans pis på mit ben. Så det var jeg ikke helt tilfreds med.
Jeg vandt! Jeg vandt! Jeg behøver ikke gå i skole mere.
Kør så meget eller så lidt, eller så længe eller så kort, som du føler. Men kør.
Vi skal bare ud og råbe lige så højt vi kan
Livingston vil gerne give den til Armstrong, men Armstrong vil hellere have den bagfra af Hamilton.
Hans blanke isse lyner som Athenes sværd i den nedgående franske aftensol.
Køb ikke opgraderinger, kør op i graderne.
Hvis du bremser, vinder du ikke.
Hvis du var bekymret for at falde af cyklen, ville du aldrig være kommet op på den.
Når jeg om aftenen går i seng, så håber jeg de er væk næste morgen, men de er der sgu stadigvæk næste morgen.
Smerte er midlertidig. At give op varer for evigt.
Cyklister lever med smerte. Hvis du ikke kan klare det, vinder du ingenting.
Så længe jeg trækker vejret, angriber jeg.
Hold kæft ben
Det bliver ikke nemmere, du bliver bare hurtigere.
Nu må de ligesom stoppe med at finde på alle mulige underlige ideer altså. Man ved jo ikke hvad det næste de finder på vi skal gøre er. Om vi skal køre igennem ild eller sådan et eller andet. Jeg sad og tænkte lidt over en ide man kunne give til dem. Måske i overmorgen eller om et par dage, så laver de en etape hvor vi ikke ved hvornår der er mål. De siger at den er mellem 1 cm. og 300 km. og så lige pludselig står den en eller anden mand med et flag – måske en dværg. Og så er etapen slut.
Når det gør ondt på dig, så kan du gøre en forskel.
27