Jeg plejer drillende at sige, at FCK er en overbygning, mens Brøndby er en fusion, et kommunalt iværksætterprojekt der medførte professionelle tilstande.
Brøndby er et godt kommune-brand. Nu mangler de bare at blive et godt fodbold-brand.
Men man kan ikke snakke sig til det. Selv ikke med en spindoktor, ham den samme, som Bjarne Riis havde, dengang han stadig sagde, at han aldrig havde testet positiv? Skal vi ikke bare lade den stå der.
Hvis Per Bjerregaard vil holde op med at fortælle usandheder om os, vil vi til gengæld undlade at fortælle sandheden om ham.