Jeg vandt! Jeg vandt! Jeg behøver ikke gå i skole mere.
Da jeg var barn, mine damer og herrer, var jeg en drømmer. Jeg læste tegneserier, og jeg var tegneseriens helt. Jeg så film, og jeg var helten i filmen. Så hver drøm, jeg nogensinde har drømt, er gået i opfyldelse hundrede gange…Jeg lærte meget tidligt i livet, at: ’Uden en sang ville dagen aldrig ende; uden en sang, en mand har ikke en ven; uden sang ville vejen aldrig bøje – uden sang.’ Så jeg bliver ved med at synge en sang. Godnat. Tak skal du have.
Cyklister lever med smerte. Hvis du ikke kan klare det, vinder du ingenting.
En livekoncert for mig er spændende på grund af al den elektricitet, der genereres i mængden og på scenen. Det er min yndlingsdel af branchen – livekoncerter.
Smerte er midlertidig. At give op varer for evigt.
Jeg er aldrig kommet over det, de kalder sceneskræk. Jeg gennemgår det hvert show. Jeg er ret bekymret, jeg tænker ret meget på showet. Jeg bliver aldrig helt tryg ved det, og jeg lader ikke folk omkring mig blive fortrolige med det, idet jeg minder dem om, at det er et nyt publikum derude, det er et nyt publikum, og de har ikke set os før. Så det skal være som første gang, vi går videre.
Vi laver to shows om aftenen i fem uger. Mange gange går vi ovenpå og synger til dagslys – gospelsange. Vi er vokset op med det…Det giver dig mere eller mindre ro. Det gør mit.
Hvis du er 17 år og bor i Albertslund, hvad kan du blive? Du kan måske studere i en bagerforretning.
Hvis du bremser, vinder du ikke.
Når livet virker hårdt, lægger de modige sig ikke ned og accepterer nederlag; i stedet er de så meget desto mere fast besluttet på at kæmpe for en bedre fremtid.