Det burde måske have ændret mig noget mere [at blive mor, red.]. Jeg tænker nogle gange, om jeg var nok hjemme hos mine børn, men det kan jo ikke nytte noget nu, for det kan jo ikke ændres. De har da overlevet.
Forbered ikke stien til barnet, forbered barnet på stien.
Kun kvinder, børn og hunde er elsket ubetinget. En mand er kun elsket under den betingelse, at han giver noget.
Hvis en mand siger, at du er grim, er han blot ond. Hvis en kvinde siger, at du er grim, er hun blot jaloux. Hvis et barn siger, at du er grim, så er du grim.
Du er kun så glad, som dit mindst glade barn.
Når man bliver så gammel som jeg og ikke længere har mand eller hund, og børnene for længst er flyttet hjemmefra, så kan man sidde og blive lidt klogere ved at tænke sig om. Så er tiden inde til at redigere sine erindringer og begynde at iagttage sit liv forfra. Først kommer fortrydelserne, så kommer den uret, man har gjort, fejltagelser, man har begået – og alt det, man kan sidde og ruge over, hvis man i forvejen er i dårligt humør. Men man kan også forstå mennesker og sammenhænge på en ny måde.
Når freden kommer, så husk, at det vores job, nutidens børn, at gøre morgendagens verden til et bedre og lykkeligere sted.
Mine forældre har været der for mig, lige siden at jeg var 7 år.
Noget af det, jeg ikke kan snuppe, det er fx sådan noget som ”Mødreklubber”, hvor de i stedet for at læse en bog og gå i naturen med deres babyer, sidder og taler om bræk og bleer og bøvs med andre ligesindede og kommer ikke videre. Jeg synes, det generer mig lidt på kvindernes område.
Det er lettere at opbygge stærke børn end at reparere ødelagte mænd.
Her i huset er jeg jo ikke berømt. For hunden er jo ligeglad. Og mine børn sætter forhåbentlig mere pris på mig for vores almindelige samkvem og samtaler,
Kvindekampen er i dag en individuel kamp (…) Man kan ikke forlange ligeløn, hvis man samtidig vil have en lang barsel, blive hjemme, når de er syge, og primært være der for børnene.
Jeg er ikke nogen helgen, men jeg har aldrig prøvet at gøre noget, der ville såre min familie eller fornærme Gud…Jeg regner med, at alt et barn har brug for er håb og følelsen af, at han eller hun hører til. Hvis jeg kunne gøre eller sige noget, der ville give et barn den følelse, ville jeg tro, at jeg havde bidraget med noget til verden.
I stedet for at købe alle de ting til dine børn, som du aldrig selv har haft, så bør du lære dem alle de ting, du aldrig selv er blevet lært. Materialer slides, men viden forbliver.