Ikes problem var, at han var en musiker, der altid ville være en stjerne; og han var en stjerne, lokalt, men aldrig internationalt… så han ændrede navnet til Ike og ændrede mit navn til Tina, fordi hvis jeg stak af, var Tina hans navn. Det var patenteret, som man siger.
Vi laver to shows om aftenen i fem uger. Mange gange går vi ovenpå og synger til dagslys – gospelsange. Vi er vokset op med det…Det giver dig mere eller mindre ro. Det gør mit.
Det der med at være rockstjerne, det er ikke kun ene sjov. Det er også helt vildt mange penge.
Jeg har en aftale med Lilholt og Olsen om, at vi altid spiller en Dalton-sang, når vi er ude på soloturné, da det giver 280 kroner i Koda-afgift. Det er ikke alverden, men for dem er det en del.
Da jeg var barn, mine damer og herrer, var jeg en drømmer. Jeg læste tegneserier, og jeg var tegneseriens helt. Jeg så film, og jeg var helten i filmen. Så hver drøm, jeg nogensinde har drømt, er gået i opfyldelse hundrede gange…Jeg lærte meget tidligt i livet, at: ’Uden en sang ville dagen aldrig ende; uden en sang, en mand har ikke en ven; uden sang ville vejen aldrig bøje – uden sang.’ Så jeg bliver ved med at synge en sang. Godnat. Tak skal du have.
Jeg er aldrig kommet over det, de kalder sceneskræk. Jeg gennemgår det hvert show. Jeg er ret bekymret, jeg tænker ret meget på showet. Jeg bliver aldrig helt tryg ved det, og jeg lader ikke folk omkring mig blive fortrolige med det, idet jeg minder dem om, at det er et nyt publikum derude, det er et nyt publikum, og de har ikke set os før. Så det skal være som første gang, vi går videre.
Verden er uretfærdig: Man skyder Lennon, men lader Lilholt gå fri.
En livekoncert for mig er spændende på grund af al den elektricitet, der genereres i mængden og på scenen. Det er min yndlingsdel af branchen – livekoncerter.
Nogle mennesker stepper på deres fødder, nogle mennesker knipser med fingrene, og nogle mennesker svajer frem og tilbage. Jeg laver dem alle sammen, tror jeg.
Første gang jeg optrådte på scenen, skræmte det mig ihjel. Jeg vidste virkelig ikke, hvad alt det råb handlede om. Jeg var ikke klar over, at min krop bevægede sig. Det er en naturlig ting for mig. Så til manageren backstage sagde jeg: ‘Hvad gjorde jeg? Hvad gjorde jeg?’ Og han sagde ”Hvad det end er, så gå tilbage og gør det igen.
I bandet drikker vi kun tre genstande om dagen: To guldbajere og en flaske portvin.
Folk spørger, om det er svært at spille i beruset tilstand. Det er det ikke, så længe man sørger for også at være det, når man øver.
Mand, jeg var tam i forhold til, hvad de gør nu. Laver du sjov? Jeg lavede ikke andet end bare at jiggle.
Min onkel sagde altid: Der findes to slags musik: country og western.
En gentleman er en mand, der kan spille banjo, men som alligevel lader være.