Det bliver ikke nemmere, du bliver bare hurtigere.
Jeg vandt! Jeg vandt! Jeg behøver ikke gå i skole mere.
Cyklister lever med smerte. Hvis du ikke kan klare det, vinder du ingenting.
Hvis du bremser, vinder du ikke.
Vi er helt tossede med at cykle. Vi kan bare så gerne lide det.
Nogle gange er det underligt at være mig. Jeg rejser rundt i verden og møder mennesker, jeg er omgivet af venner og mit liv er fyldt, men hele tiden bliver jeg konfronteret af en ung mand, jeg ikke har noget til fælles med. Han er mig, men han er ikke mig nu. Faktisk har jeg været mig nu i længere tid, end jeg var ham, men ingen vil vide noget om mig.
Der er for mange faktorer, du skal tage højde for, som du ikke har kontrol over. Den vigtigste faktor, du selv kan styre, er dig selv. Det har jeg altid lagt størst vægt på.
Smerte er midlertidig. At give op varer for evigt.
Nu må de ligesom stoppe med at finde på alle mulige underlige ideer altså. Man ved jo ikke hvad det næste de finder på vi skal gøre er. Om vi skal køre igennem ild eller sådan et eller andet. Jeg sad og tænkte lidt over en ide man kunne give til dem. Måske i overmorgen eller om et par dage, så laver de en etape hvor vi ikke ved hvornår der er mål. De siger at den er mellem 1 cm. og 300 km. og så lige pludselig står den en eller anden mand med et flag – måske en dværg. Og så er etapen slut.
Når det gør ondt på dig, så kan du gøre en forskel.
Livingston vil gerne give den til Armstrong, men Armstrong vil hellere have den bagfra af Hamilton.
Virenque kører. Han (Aldag, red.) står helt stille. Han står stille som et tysk træ i Harzen.
Så længe jeg trækker vejret, angriber jeg.
Er det ikke herligt at se så mange mænd i cykelshorts?
Hvis du var bekymret for at falde af cyklen, ville du aldrig være kommet op på den.
Kør så meget eller så lidt, eller så længe eller så kort, som du føler. Men kør.
Når jeg om aftenen går i seng, så håber jeg de er væk næste morgen, men de er der sgu stadigvæk næste morgen.
Hans blanke isse lyner som Athenes sværd i den nedgående franske aftensol.
Alt, hvad jeg fik fra van Looy og hans kammerater, var latterliggørelse, ikke et eneste råd. De var meget uretfærdige, jeg var stadig bare en naiv ung dreng. Med Peugeot, og især med Tom [Simpson], var det helt anderledes,
Jeg vidste godt vi skulle køre på brosten, men jeg vidste ikke, de havde kylet dem ned fra en helikopter.
27
Han behandler cyklen som en gammel led kælling der fortjener det.
Vi skal bare ud og råbe lige så højt vi kan
Cyklen har en sjæl. Hvis det lykkes dig at elske den, vil det give dig følelser, som du aldrig vil glemme.
Køb ikke opgraderinger, kør op i graderne.