Jeg havde så mange tømmermænd, at selv akvariefiskene larmede.
Min mor og far elskede ikke hinanden, så de skændtes altid.
Jeg tror ikke, man skal tænke alt for meget over, at tiden går, og man ikke er teenager mere. Så bliver man bare plaget og får endnu flere rynker og ser endnu mere sur og ked ud.
Jeg tjener kun 11 kroner per rejse, jeg sælger, men det bliver jo også til en del, når jeg sælger en million rejser om året.
Nu støder jeg nok nogen, men cirka 80% af folk er idioter. I det mindste når det kommer til penge.
Husk, at når du peger en finger på nogen, så peger tre tilbage på dig.
Hvis man ikke er glad for sig selv, hvorfor skulle andre så være det?
Når jeg giver mad til de fattige, kalder de mig en helgen. Når jeg spørger, hvorfor de fattige ikke har mad, kalder de mig kommunist.
Jeg har aldrig bekymret mig om min farve. Jeg havde aldrig det der med at være sort. Hvis hele verden var sådan, ville der måske være mere harmoni og kærlighed. Måske. Jeg har ikke et problem med at være sort i et hvidt land eller at være sammen med mit folk.
Hvis du væmmes over noget, du tidligere har gjort, så betyder det, at du er vokset som person.
Det er ikke bjerget, vi bestiger, men os selv.
Nå men, alting har en ende, og en regnorm den har to.
Jeg hørte, at From lagde an på sig selv 2 gange i morges, og selvfølgelig fik afslag begge gange.
I bandet drikker vi kun tre genstande om dagen: To guldbajere og en flaske portvin.
Min familie er så fattig, at vi slog min fars begravelse sammen med min 50 års fødselsdag.
Jeg er ikke, hvor jeg vil gerne være, men jeg er stolt over, at jeg ikke er, hvor jeg plejede at være.
De mest mindeværdige øjeblikke i livet er dem, du aldrig har planlagt.
Hvis du er giver, skal du huske at lære dine grænser. Fordi tagerne har ikke nogen.
Mod er at vide, at noget gør ondt, og så gøre det alligevel.
Dumhed er det samme.
Og det er derfor livet er svært.
Kærlighed er som en prut. Hvis du skal presse for hård, så er det sandsynligvis noget lort.
At acceptere din næse er det første skridt til at acceptere dig selv.
I en rig mands hus er der ikke noget sted at spytte udover i hans ansigt.
Træerne vokser ikke ind i himmelen, det vil også bare genere flytrafikken.
Når man bliver så gammel som jeg og ikke længere har mand eller hund, og børnene for længst er flyttet hjemmefra, så kan man sidde og blive lidt klogere ved at tænke sig om. Så er tiden inde til at redigere sine erindringer og begynde at iagttage sit liv forfra. Først kommer fortrydelserne, så kommer den uret, man har gjort, fejltagelser, man har begået – og alt det, man kan sidde og ruge over, hvis man i forvejen er i dårligt humør. Men man kan også forstå mennesker og sammenhænge på en ny måde.
Der opstår en fantastisk åndløshed, fordi vi fylder vores liv med tomhed og Facebook. En nærtstående person sagde i en diskussion om Facebooks tomme kalorier med stor alvor til mig: »Jeg har 190 venner på Facebook.« Så svarede jeg: »Ja, men der er næppe én af dem, der hanker op i din kiste den dag, du skal herfra.« Hvorfor ikke bruge tiden til nogle færre og rigtige venner i den virkelige verden.