Nogle gange er det underligt at være mig. Jeg rejser rundt i verden og møder mennesker, jeg er omgivet af venner og mit liv er fyldt, men hele tiden bliver jeg konfronteret af en ung mand, jeg ikke har noget til fælles med. Han er mig, men han er ikke mig nu. Faktisk har jeg været mig nu i længere tid, end jeg var ham, men ingen vil vide noget om mig.
Når jeg dør, vil jeg gerne gå fredeligt i søvn som min bedstefar. Ikke at skrige af skræk, som passagererne i hans bil.
Dårlig omtale er bedre end ingen omtale
Der opstår en fantastisk åndløshed, fordi vi fylder vores liv med tomhed og Facebook. En nærtstående person sagde i en diskussion om Facebooks tomme kalorier med stor alvor til mig: »Jeg har 190 venner på Facebook.« Så svarede jeg: »Ja, men der er næppe én af dem, der hanker op i din kiste den dag, du skal herfra.« Hvorfor ikke bruge tiden til nogle færre og rigtige venner i den virkelige verden.
Hvis man er stille for længe, så visner tungen
Jeg er borgerlig, men jeg er ikke Venstre-kvinde. Jeg er født borgerlig, og jeg har altid bestræbt mig på, at jeg ikke kan stå på en piedestal og sige, at jeg er arbejder. Det ville være falsk tale. Heller ikke i de mange år, hvor de røde lejesvende huserede og holdt sig for næsen ved tanken om ”Matador” og alt muligt andet, jeg lavede. Jeg er heller ikke bondepige. Jeg er født borgerlig, men derfor kan jeg alligevel godt kritisere borgerskabet og deres skabagtige lader, som jeg let kan se igennem.
Det er ikke bjerget, vi bestiger, men os selv.
Nu må flæberiet høre op. Nu er jeg træt af at blive svinet til i jeres spalter. Så må I lægge sag an mod mig, hvis I tør.
Når man bliver så gammel som jeg og ikke længere har mand eller hund, og børnene for længst er flyttet hjemmefra, så kan man sidde og blive lidt klogere ved at tænke sig om. Så er tiden inde til at redigere sine erindringer og begynde at iagttage sit liv forfra. Først kommer fortrydelserne, så kommer den uret, man har gjort, fejltagelser, man har begået – og alt det, man kan sidde og ruge over, hvis man i forvejen er i dårligt humør. Men man kan også forstå mennesker og sammenhænge på en ny måde.
Jeg er aldrig kommet over det, de kalder sceneskræk. Jeg gennemgår det hvert show. Jeg er ret bekymret, jeg tænker ret meget på showet. Jeg bliver aldrig helt tryg ved det, og jeg lader ikke folk omkring mig blive fortrolige med det, idet jeg minder dem om, at det er et nyt publikum derude, det er et nyt publikum, og de har ikke set os før. Så det skal være som første gang, vi går videre.
Cyklister lever med smerte. Hvis du ikke kan klare det, vinder du ingenting.
Hvis man ikke er glad for sig selv, hvorfor skulle andre så være det?
Hvorfor falde for nogen, når du kan falde i søvn
Jeg har ingen laster, kun lyster.
Det har altid været let at hade og ødelægge. At bygge og værne om er meget sværere.
Stop aldrig med at være en god person på grund af dårlige mennesker.
Når livet virker hårdt, lægger de modige sig ikke ned og accepterer nederlag; i stedet er de så meget desto mere fast besluttet på at kæmpe for en bedre fremtid.
Hvis en person siger, at det regner, og en anden person siger, at det er tørt, så er det ikke dit job at citere dem begge. Dit job er at se ud af det skide vindue og finde ud af, hvad der er sandt.
Jeg skulle gå så grueligt meget igennem, før jeg fandt ud af at springe over, hvor gærdet er lavest.
Jo længere jeg bliver hjemme, jo mere hjemløs ser jeg ud.
Hvis en mand siger, at du er grim, er han blot ond. Hvis en kvinde siger, at du er grim, er hun blot jaloux. Hvis et barn siger, at du er grim, så er du grim.
Selvfølgelig har jeg ikke noget imod, at sproget forandrer sig, men der skal jo være rimelighed i det, så det ikke bliver den rene gasbeholder. Til gengæld kommer der af og til nye ord til, som jeg ikke ville undvære – for eksempel ”selvfed”. Det er mit nye yndlingsord. Det er et dejligt olieret ord, et præcist ord, der dækker en bestemt type person med udstrakt selvtillid til egne evner.
…billedet er én ting og mennesket er noget andet…det er meget svært at leve op til et billede.
Selvmord er aldrig løsningen. Du skal udleve dine fjender.
Jeg har et lille walk in-closet, og det kan jo nemt komme til at ligne et genbrugsmuseum, så jeg har også lært at sortere ud. Når man er så gammel som jeg, er det meget vigtigt ikke at blive sjusket og gå i kedeligt tøj.