Jeg er aldrig kommet over det, de kalder sceneskræk. Jeg gennemgår det hvert show. Jeg er ret bekymret, jeg tænker ret meget på showet. Jeg bliver aldrig helt tryg ved det, og jeg lader ikke folk omkring mig blive fortrolige med det, idet jeg minder dem om, at det er et nyt publikum derude, det er et nyt publikum, og de har ikke set os før. Så det skal være som første gang, vi går videre.
Hvis du lever for weekender eller ferier, er din lort brudt.
Til vi ses igen, må Gud velsigne dig. Adios.
Hvis man ikke er glad for sig selv, hvorfor skulle andre så være det?
Stop aldrig med at være en god person på grund af dårlige mennesker.
Da jeg var barn, mine damer og herrer, var jeg en drømmer. Jeg læste tegneserier, og jeg var tegneseriens helt. Jeg så film, og jeg var helten i filmen. Så hver drøm, jeg nogensinde har drømt, er gået i opfyldelse hundrede gange…Jeg lærte meget tidligt i livet, at: ’Uden en sang ville dagen aldrig ende; uden en sang, en mand har ikke en ven; uden sang ville vejen aldrig bøje – uden sang.’ Så jeg bliver ved med at synge en sang. Godnat. Tak skal du have.
Man må tage de rynker, der kommer. Og alle dem, der får sprøjtet huden og ligner sårede krigere i længere tid, bliver jo meget lidt kønnere, men ser derimod så sure ud. Smilet er faktisk den bedste ansigtsløftning, synes jeg.
Det er – undskyld mit franske – noget forbandet vrøvl. Der er bestemt også svinebønder og kvægbønder, som går i rene støvler og tøj. Dem finder du nok flest af, så derfor er det noget vrøvl.
Læs ikke blot de lette ting. Du bliver måske underholdt af det, men du vil aldrig vokse af det.
Sorg er prisen, vi betaler for kærlighed.
Jeg har ingen laster, kun lyster.
Når man bliver så gammel som jeg og ikke længere har mand eller hund, og børnene for længst er flyttet hjemmefra, så kan man sidde og blive lidt klogere ved at tænke sig om. Så er tiden inde til at redigere sine erindringer og begynde at iagttage sit liv forfra. Først kommer fortrydelserne, så kommer den uret, man har gjort, fejltagelser, man har begået – og alt det, man kan sidde og ruge over, hvis man i forvejen er i dårligt humør. Men man kan også forstå mennesker og sammenhænge på en ny måde.
Hvis du river en mands tunge ud, viser du ikke, at han er en løgner: du viser kun verden, at du frygter, hvad han vil sige.
Første gang jeg optrådte på scenen, skræmte det mig ihjel. Jeg vidste virkelig ikke, hvad alt det råb handlede om. Jeg var ikke klar over, at min krop bevægede sig. Det er en naturlig ting for mig. Så til manageren backstage sagde jeg: ‘Hvad gjorde jeg? Hvad gjorde jeg?’ Og han sagde ”Hvad det end er, så gå tilbage og gør det igen.
Nogle gange fører det forkerte tog dig til den rigtige station.
De siger, det er den hvide mand, jeg skal frygte, men det er min egen slags, der gør alt drabet her.
Jeg er borgerlig, men jeg er ikke Venstre-kvinde. Jeg er født borgerlig, og jeg har altid bestræbt mig på, at jeg ikke kan stå på en piedestal og sige, at jeg er arbejder. Det ville være falsk tale. Heller ikke i de mange år, hvor de røde lejesvende huserede og holdt sig for næsen ved tanken om ”Matador” og alt muligt andet, jeg lavede. Jeg er heller ikke bondepige. Jeg er født borgerlig, men derfor kan jeg alligevel godt kritisere borgerskabet og deres skabagtige lader, som jeg let kan se igennem.
Du opnår ikke noget, medmindre du har visionen om at forestille dig det.
Du er kun så glad, som dit mindst glade barn.
Selvfølgelig har jeg ikke noget imod, at sproget forandrer sig, men der skal jo være rimelighed i det, så det ikke bliver den rene gasbeholder. Til gengæld kommer der af og til nye ord til, som jeg ikke ville undvære – for eksempel ”selvfed”. Det er mit nye yndlingsord. Det er et dejligt olieret ord, et præcist ord, der dækker en bestemt type person med udstrakt selvtillid til egne evner.
Det har altid været let at hade og ødelægge. At bygge og værne om er meget sværere.
Hvorfor falde for nogen, når du kan falde i søvn
Lige meget, hvor mange guldkorn jeg serverer for jer, så bliver i altså ved mat at æde havregryn, og kan jeg ik blive mit problem.
Cyklister lever med smerte. Hvis du ikke kan klare det, vinder du ingenting.
Der er ingen grænser for, hvad du kan opnå, undtagen de grænser, du lægger på din egen tænkning.