Det er – undskyld mit franske – noget forbandet vrøvl. Der er bestemt også svinebønder og kvægbønder, som går i rene støvler og tøj. Dem finder du nok flest af, så derfor er det noget vrøvl.
Da jeg var barn, mine damer og herrer, var jeg en drømmer. Jeg læste tegneserier, og jeg var tegneseriens helt. Jeg så film, og jeg var helten i filmen. Så hver drøm, jeg nogensinde har drømt, er gået i opfyldelse hundrede gange…Jeg lærte meget tidligt i livet, at: ’Uden en sang ville dagen aldrig ende; uden en sang, en mand har ikke en ven; uden sang ville vejen aldrig bøje – uden sang.’ Så jeg bliver ved med at synge en sang. Godnat. Tak skal du have.
Savner du nogensinde dig selv? Den person, du var før du fik din første hjertesorg, eller før du blev forrådt af en person, du stolede på? Det gør jeg.
Der opstår en fantastisk åndløshed, fordi vi fylder vores liv med tomhed og Facebook. En nærtstående person sagde i en diskussion om Facebooks tomme kalorier med stor alvor til mig: »Jeg har 190 venner på Facebook.« Så svarede jeg: »Ja, men der er næppe én af dem, der hanker op i din kiste den dag, du skal herfra.« Hvorfor ikke bruge tiden til nogle færre og rigtige venner i den virkelige verden.
Vi har måske forskellige synspunkter, men det er i tider med stress og vanskeligheder, at vi har mest brug for at huske, at vi har meget mere til fælles, end der er der skiller os.
Hvis man kun vil se hundelorte, så er der jo hundelorte.
Jeg er selvskabt. Jeg ønskede altid at gøre mig selv til en bedre person, fordi jeg ikke var uddannet. Men det var min drøm – at have klasse.
Gennem hele mit liv har Kristi budskab og lærdomme været min guide, og i dem finder jeg håb. Det er min inderlige bøn, at du vil fortsætte med at blive støttet af din tro i tider med prøvelser og opmuntret af håb i tider med fortvivlelse.
Nogle gange er du nødt til at slippe alt – rense dig selv. Hvis du er utilfreds med noget… hvad end det er, der trækker dig ned, så slip af med det. Fordi du vil opdage, at når du er fri, kommer din sande kreativitet, dit sande jeg frem.
Hvis alt ser ud til at være under kontrol, bevæger du dig bare ikke hurtigt nok.
I en rig mands hus er der ikke noget sted at spytte udover i hans ansigt.
Jeg er aldrig kommet over det, de kalder sceneskræk. Jeg gennemgår det hvert show. Jeg er ret bekymret, jeg tænker ret meget på showet. Jeg bliver aldrig helt tryg ved det, og jeg lader ikke folk omkring mig blive fortrolige med det, idet jeg minder dem om, at det er et nyt publikum derude, det er et nyt publikum, og de har ikke set os før. Så det skal være som første gang, vi går videre.
Jeg hader ikke mig selv længere. Jeg plejede at hade mit arbejde, hadede det sexede image, hadede de billeder af mig på scenen, hadede den store vulgære person. På scenen skuespiller jeg hele tiden jeg er der. Så snart jeg kommer ud af de sange, er jeg Tina igen.
Du kan ikke starte det næste kapitel i dit liv, hvis du fortsætter med at læse det sidste.
Har de lyst til at være sammen med sure og tvære mennesker i deres ferie, ja, så bør de nok vælge et andet rejsebureau.
Kritiser ikke det, du ikke forstår. Du gik aldrig i den mands sko.
Det er værd at huske på, at det ofte er de små skridt, ikke de gigantiske spring, der medfører den mest varige forandring.
Du er kun så glad, som dit mindst glade barn.
Jeg er borgerlig, men jeg er ikke Venstre-kvinde. Jeg er født borgerlig, og jeg har altid bestræbt mig på, at jeg ikke kan stå på en piedestal og sige, at jeg er arbejder. Det ville være falsk tale. Heller ikke i de mange år, hvor de røde lejesvende huserede og holdt sig for næsen ved tanken om ”Matador” og alt muligt andet, jeg lavede. Jeg er heller ikke bondepige. Jeg er født borgerlig, men derfor kan jeg alligevel godt kritisere borgerskabet og deres skabagtige lader, som jeg let kan se igennem.
Dem som aldrig har begået en fejl, har aldrig prøvet noget nyt.
Når man er ekstra stærk, har man en særlig forpligtelse til at være sød ved andre
Ofte ønsker folk ikke at høre sandheden, fordi de ikke vil have deres illusioner ødelagt.
Det har altid været let at hade og ødelægge. At bygge og værne om er meget sværere.
Når man bliver så gammel som jeg og ikke længere har mand eller hund, og børnene for længst er flyttet hjemmefra, så kan man sidde og blive lidt klogere ved at tænke sig om. Så er tiden inde til at redigere sine erindringer og begynde at iagttage sit liv forfra. Først kommer fortrydelserne, så kommer den uret, man har gjort, fejltagelser, man har begået – og alt det, man kan sidde og ruge over, hvis man i forvejen er i dårligt humør. Men man kan også forstå mennesker og sammenhænge på en ny måde.
Med store kræfter følger et stort ansvar.