Og hvad mon der sker, når man skal bort? Når livets skjorte bli´r for kort? Hvor mon den er den røde tråd? Man må for fa´n da bli´ til noed!
Hvorfor falde for nogen, når du kan falde i søvn
Jeg har et lille walk in-closet, og det kan jo nemt komme til at ligne et genbrugsmuseum, så jeg har også lært at sortere ud. Når man er så gammel som jeg, er det meget vigtigt ikke at blive sjusket og gå i kedeligt tøj.
Der er så mange der griner af mit udseende, men er i klar over hvad det koster at komme til at se sådan ud?
Alle, du møder, spørger altid, om du har en karriere, er gift eller ejer et hus. Som om livet var en slags indkøbsseddel. Men ingen spørger dig nogensinde, om du er glad.
Hold dig væk fra negative mennesker, de har et problem for enhver løsning.
Når man bliver så gammel som jeg og ikke længere har mand eller hund, og børnene for længst er flyttet hjemmefra, så kan man sidde og blive lidt klogere ved at tænke sig om. Så er tiden inde til at redigere sine erindringer og begynde at iagttage sit liv forfra. Først kommer fortrydelserne, så kommer den uret, man har gjort, fejltagelser, man har begået – og alt det, man kan sidde og ruge over, hvis man i forvejen er i dårligt humør. Men man kan også forstå mennesker og sammenhænge på en ny måde.
Jeg vil aldrig give efter for alderdom, indtil jeg bliver gammel. Og jeg er ikke gammel endnu!
Nogle af livets store spørgsmål: Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen og hvor skal vi stille de tomme flasker?
Selvmord er aldrig løsningen. Du skal udleve dine fjender.
Det der med at være rockstjerne, det er ikke kun ene sjov. Det er også helt vildt mange penge.
De mest mindeværdige øjeblikke i livet er dem, du aldrig har planlagt.
Stop aldrig med at være en god person på grund af dårlige mennesker.
Selv når dit liv virker mest ensformigt, er det, du gør, altid af reel værdi – og betydning for dine medmennesker.
Kloge mennesker lærer af alt og alle, gennemsnitlige mennesker af deres oplevelser og dumme mennesker har allerede alle svarene.
I min alder gør man sig nogle tanker om efterlivet. Jeg er mest tilbøjelig til at tænke, at der ikke er noget, men sommetider kan jeg ikke lade være med at sætte fantasien i sving. Min gode veninde Ulla Steen siger, at hun tror, at alle vi, som kan lide hinanden, mødes i den store englebar, hvor vi er ventet. Jeg ser mig selv ankomme til den englebar, og der sidder min far, min mand og min søn, og en af dem siger: ”Der har vi Lise. Nu er vi igen fire til en l’hombre.
Hvor mange biler jeg har? Skal jeg også tælle Volvo’erne med?
At gå i billigt tøj og køre i en gammel bil gør dig ikke fattig. Du har en familie at mætte, ikke et samfund at imponere.
Min mor og far elskede ikke hinanden, så de skændtes altid.
Jeg stoler ikke på personer, der er flinke mod mig, men uhøflige over for tjeneren. Fordi de ville behandle mig på samme måde, hvis jeg var i den position.
Hvis du ikke heler det, der skadede dig, vil du bløde på mennesker, der ikke skar dig.
Mine artikler var baseret på noget, jeg gerne ville have lavet om. Alle mennesker har ret til et ordentligt liv, og jeg synes, at det var vigtigt at give socialt udsatte støtte og selvtillid. Jeg er blevet opdraget på en måde, som siger, at man skal have respekt for andre mennesker.
P-pillen er et af de størte fremskridt, jeg har set.
Et udviklet land er ikke et sted, hvor de fattige har biler. Det er her, de rige bruger offentlig transport.
Bitter? Nej, det er noget, vi drikker.